Formandens nyhedsbrev 20. december 2024
Resultatet af Haderslev Lærerkreds´ arbejdsmiljøundersøgelse foreligger nu. Tak til alle jer der svarede. Vi har i første omgang valgt at stille skarpt på selve undervisningen. Her er der heldigvis rigtig mange lærere, der har stor indflydelse på planlægning af eget arbejde i alt (76%). Der er desværre også mange, der enten ikke har tid nok til at forberede /efterbehandle undervisningen eller har sænket ambitionsniveauet i alt (80%). De arbejdsmiljømæssige tal, der omhandler uacceptabel adfærd, er vi endnu ikke færdige med at dykke ned i, så resultaterne af disse får I først i 2025.
Forrige onsdag var der møde og juleafslutning for TR´erne. Mødet omhandlede blandt andet det forløbne års samarbejde, opfølgning på seneste fællesmøde, praktikaftalen (herunder tid og aflønning), bekymring for nyuddannede og nyansatte og tildelingsmodellen/den kommunale skoleøkonomi. Der er nok at tage fat i på disse områder i 2025. I årets juletale til TR´erne roste jeg dem for dét store arbejde, det ofte er at stå i et krydspres, i rollen som bindeled mellem ledelse og medarbejdere. Det kræver nemlig, at de også en gang i mellem kan ”stå af” og koble fra. At lærernes (for) mange opgaver og de ressourcer der stilles til rådighed, ikke hænger særlig godt sammen, kan desværre være opslidende og kræve energiopladning. Så TR´erne og alle øvrige lærere bliver nu sendt hjem på en velfortjent juleferie.
I går gennemgik vi ”Den kommunale redegørelse”, sammen med forvaltningen. Redegørelsen indeholder de kommunale beslutninger, der har konsekvenser for lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid samt det forventede gennemsnitlige undervisningstimetal for skoleåret 2025/2026.
Skolelederen/skoledelserne skal på baggrund af ”Den kommunale redegørelse” og i samarbejde med TR udarbejde en skoleplan, der synliggør prioriteringen af lærerressourcen på skolen. Skoleplanen skal derefter præsenteres og drøftes på et samarbejdsmøde med alle lærere og børnehaveklasseledere på skolen, inden skoleledelsen slutteligt træffer en endelig beslutning om, hvordan den vil prioritere. kan ledelsen gå i gang med den endelige fagfordeling og udarbejdelse af den enkelte lærers opgaveoversigt. Den 17. februar 2025 mødes repræsentanter fra ledelserne og alle TR´ere i et såkaldt administrativt netværk, hvor teknikaliteter og ”knaster” forhåbentlig kan blive belyst og fjernet.
I Danmarks Lærerforening er der et begyndende fokus på KV25, og vi har lokalt en plan om at nå i dialog med så mange af kommunalbestyrelseskandidaterne som muligt. Har du skolepolitiske spørgsmål, du gerne vil have vi stiller til politikerne, så tøv ikke med at sende dem til os.
I foråret 2025 tilbydes bl.a. følgende arrangementer for alle medlemmer i FH-regi:
Tilmeld dig et foredrag med to af de journalister, der står bag udsendelsen ”Den sorte svane”. https://aof-danmark.nemtilmeld.dk/274/
Tag din teenager under armen og bliv sammen klogere på tøjproduktionens konsekvenser. “Fra genbrug til affald” https://aof-danmark.nemtilmeld.dk/277/
Hør ”Thomas Rathsack” fra Korpset. Link: https://aof-danmark.nemtilmeld.dk/276/
Hele kataloget kan tilgås via kredsens hjemmeside på www.kreds93.dk
Hvis der bliver sendt for få julefilm i år, eller at antallet af bøger under juletræet er for få, så kan ”man” læse anbefalingerne til folkeskolens nye fagplaner her: www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2024/dec/241218---fagfornyelsens-beslutningsgrundlag
Bevar 10. klasse
Slutteligt vil jeg gerne opfordre jer til at skrive under på det borgerforslag Frie Skolers Lærerforening har stillet i denne uge: Bevar 10. klasse som et mangfoldigt pædagogisk tilbud
Kredskontoret holder lukket fra i morgen d. 21.12.24 til fredag d. 3.1.2025 kl. 8.00. Ved behov for hjælp i juleferien, kan du kontakte kredsen på 093@dlf.org, og du vil få svar hurtigst muligt.
Alle læsere af nyhedsbrevet ønskes en rigtig
Med venlig hilsen
Jesper Skovsbøl Rasmussen
Kredsformand
- Publiceringsdato: 20. december 2024
- Ændringsdato: 20. december 2024