Nyhedsbrev - Særudgave - 30. april 2018

Der er indgået forlig og vi har en aftale om en overenskomst for 2018 -2021. Aftalen er på mange måder en stor sejr for den samlede fagbevægelse, men det bliver desværre overskygget af, at den for lærerne er en stor skuffelse. Vi fik ikke hvad vi kom efter, for vores arbejdstid bliver stadig reguleret af lov 409. Vi fik i stedet en kommission og en erklæring om at begge parter forpligter sig på en ”ny start” i løbet af den kommende overenskomstperiode. Nu skal aftalen så sendes til afstemning og forligsmanden har bestemt at fagforeningerne stemmer hver for sig. Afstemningen finder sted i starten af juni og det giver os god tid til at beslutte hvad vi hver især vil stemme.

Især et afsnit i aftaleteksten om arbejdstid gør at jeg gerne vil opfordre til at man venter med at tage stilling: …Det er parternes ønske, at det fornyede centrale samarbejde kan inspirere til et styrket samarbejde lokalt mellem kommuner og kredse/lokale repræsentanter. Det er en mulighed at indgå lokale arbejdstidsaftaler, der fraviger eller supplerer de centrale arbejdstidsbestemmelser jf. rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler.

Netop dette afsnit lægger et stort pres på kommunerne i almindelighed og Haderslev kommune i særdeleshed. Inden afstemningen kan vi nemlig godt nå at lave aftaler om arbejdstiden der gælder for det kommende skoleår. Ganske vist ikke en fuld aftale, dertil er planlægningen allerede for langt på skolerne, men en eller flere bindende delaftaler, f.eks. med tid til forberedelse på opgaveoversigten eller en flextidsaftale, vil måske kunne overbevise medlemmerne af Haderslev lærerkreds om at vi med denne aftale får en ny start.

Får vi ikke et sådant håndfast signal inden for de næste fire uger, så vil kredsstyrelsen overveje at anbefale medlemmerne at stemme nej. Men lige nu er opfordringen: Vent med at tage stilling.

Jeg ved at skuffelsen er stor. Jeg forstår og deler den, men vi bør ikke lade skuffelsen gå ud over hverken vores forening, vores formand eller over vores venner i de andre fagforeninger. Musketereden knagede og slog måske et par mindre revner undervejs, men den holdt. Det er jeg glad og stolt over.

Med venlig hilsen

Lars Pedersen