Formandens nyhedsbrev 1. juni 2018

To dage tilbage til afstemningen om OK´18 slutter på søndag den 3. juni.

Afstemningsresultatet forventes at foreligge mandag eftermiddag så indtil da må vi vente i spænding. Én ting kan vi allerede nu konstatere: Stemmeprocenten på landsplan og i Haderslev Lærerkreds ser ud til at blive høj. Det er glædeligt og bekræfter vores velfungerende medlemsdemokrati, uanset udfaldet af afstemningen. Kredsformanden er blevet kritiseret for at have kædet det indgåede OK´18 forlig sammen med udfaldet af forhandlingerne om en lokalaftale om arbejdstid i Haderslev. Forligsteksten om  

En ny startog et forstærket samarbejde mellem kreds og kommune

HAR haft en betydning. Både kredsstyrelsens  

og ikke mindst den tidligere kredsformands

- konstante pres gennem de sidste fem år, og en ændret politisk situation med en enig byrådsvedtagelse i september har haft langt større betydning, men at sige at indgåelsen af en lokalaftale om lærernes arbejdstid ingen betydning har, er simpelthen forkert. Aftalen er nu færdigforhandlet men ikke endelig godkendt så den kan stadig falde på

gulvet, men jeg vover altså en påstand og et tilsagn om at vi fra næste skoleår har en foreløbig aftale om arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere i Haderslev. Om og hvilken betydning det får for stemmeafgivningen i Haderslev Lærerkreds får vi aldrig svar på, men jeg overlader det med sindsro til medlemmernes selvstændige vurdering.

Uanset udfaldet af afstemningen er det af afgørende betydning at vi stadig bakker op om en fælles fagforening. Derfor har kredsstyrelsen besluttet at holde et fyraftensmøde for

medlemmerne onsdag den 13. juni kl. 16.30 i mødelokalet på Lembckesvej 2,1. Og kom så med de sidste stemmer, så jeg ikke skal æde mine ord om en høj stemmeprocent i mig igen

Venlig hilsen

Lars Pedersen

Kredsformand

Emner

Målgruppe