Formandens nyhedsbrev 5. maj 2017

På tirsdag d. 9. maj og onsdag d. 10. maj i næste uge er kredskontoret lukket, så det er ikke muligt at afhente kalendere på disse 2 dage. Kredsstyrelsen er på kursus, men har telefonen, 74 53 10 50, med, så vi besvarer hurtigst muligt dit opkald.


For at undgå misforståelser gentager jeg procedurerne omkring feriefridage i næste skoleår. Skoleledelsen skal have besked på, om du vil afholde dine feriedage eller have dem udbetalt. Datoer for afholdelse af feriefridagene kan aftales i løbet af skoleåret. Hvis man har bestemte dage, man ved man skal have fri, så er det en god ide, at meddele det allerede nu, sådan at man ikke risikerer, at der er flere, der vil have fri samtidig.


En anden afklaring er, at evt, kurser, man skal på i næste skoleår, skal fremgå af opgaveoversigten. Der bliver så trukket uv-tillæg for de uv-timer man skulle have haft.
Ved man, at man skal på kursus i næste skoleår, men ikke kender datoen, vil der på opgaveoversigten være fiktive datoer og der vil så blive trukket et fiktivt UV-tillæg, som senere reguleres.
Men man kan ikke trække uv-tillæg for kurser man måske skal på. Er du i tvivl, spørg på kredskontoret.


På onsdag d. 10. maj er Haderslev Lærerkreds medarrangør af Velfærdstræf på Gravene i Haderslev. Det foregår fra 16 – 17 og der er musik og der er taler af bl.a. Villy Søvndal fra SF. Temaet er – Forsvar vores velfærd, nej til kommunale millionbesparelser.
Og så kom der opsigtsvækkende nyt fra Socialdemokratiet.

 

Borgmesterkandidaten Henrik Rønnow udtalte på 1. maj mødet i Tørning, at der nu skal ro på folkeskoleområdet i Haderslev og derfor vil han arbejde for, at der indgås aftaler med Haderslev Lærerkreds om arbejdstiden. Det er SF, Enhedslisten og De Konservative også parat til. Men hvad siger Radikale Venstre (2 læreruddannede i byrådet) og hvad siger DF? Der må kunne samles et flertal for at cirkulæret om Sund Fornuft igen tages frem og at der skabes forudsætninger for at eleverne i Haderslev som minimum har samme betingelser som i nabokommunerne.
God weekend
Bent Hansen

Emner

Målgruppe