Formandens nyhedsbrev 18. maj 2017

DLF har nu koncentreret deres kampagne Stopfyldteklasser om 3 specifikke kommuner. Nemlig de 3 kommuner, hvor procenten af klasser med over 25 elever er højest. Det er Silkeborg, Gentofte og Haderslev. Derfor er der nu igen en underskriftsindsamling, hvor det drejer sig om en direkte henvendelse til de 3 kommuners borgmestre. Så vi opfordrer kraftigt til, at man skriver under her https://dlflive.bsd.net/page/s/Stopfyldteklasser_skriv-til-borgmestrene
Inden så længe skal I have en årsopgørelse over præsteret arbejdstid i skoleåret 16-17. Årsopgørelserne fra sidste år var ikke særlig informative. Vi forventer, at de i år vil være mere udførlige, da skolelederne i TRIO har mulighed for dette. I den forbindelse er det vigtigt at slå fast, at det er skolelederens ansvar at opgøre den præsterede tid. Det kan ikke uddelegeres til lærerne, da det kræver en aftale og sådan noget har vi jo desværre ikke i Haderslev Kommune.
I denne periode bliver der ansat en del nye kolleger rundt omkring. Tag godt imod de nye kolleger og husk at lukke dem ind i fællesskabet.
Nyhedsbrevet er inde i den periode, hvor der er nogle uger, der ikke består af 5 arbejdsdage. Derfor intet nyhedsbrev i sidste uge (St. Bededag) og heller ikke i næste uge (Kr. Himmelfart). I denne uge udkommer nyhedsbrevet torsdag, da jeg er til kredsformandsmøde i København hele fredagen. Næste nyhedsbrev kommer fredag d. 2. juni.
God weekend

Emner

Målgruppe