Formandens nyhedsbrev 4. juni 2021

This is not the end. It is not even the beginning of the end. But it is, perhaps, the end of the beginning. Churchill. Uden sammenligning i øvrigt med Churchills ord efter Slaget ved El-Alamain, så har vi vundet slaget for mere frihed til skolerne og mod den understøttende undervisning, ja. Og der kommer også lidt småskillinger ud til skolerne, som vi nok skal vide at forvalte fornuftigt. Men den store ændring her og nu skal man nok ikke sætte næsen op efter. Forligspartierne vedtog i mandags at give skolerne større frihedsgrader. Derfor kan man nu aflyse al understøttende undervisning og f.eks. konvertere den til to-lærertimer. Man kan droppe elevplaner og kvalitetsrapporter. Og de frigivne midler skal blive i undervisningen. Endelig kommer der 83 millioner kr. ekstra ud til skolerne, heraf ca. 800.000,- til Haderslev kommune. Det er rigtig fint og angiver også en rigtig retning: væk fra folkeskolereformen. Men så heller ikke meget mere, for der står mange udfordringer foran os. Lad mig bare nævne nogle få: • Mange skoler er stort set færdige med planlægningen af skoleåret 21/22 • Mange skoler har allerede med henvisning til §16 nedsat undervisningstallet • Finansieringen af yderligere timer til SFO er ikke på plads • Skoledagens længde afgøres ikke af skolerne, men af Sydbus Kampen mod folkeskolereformens mange skævheder er ikke vundet med disse tiltag, men retningen er rigtig. Næste mål er de nationale test. Og så vil jeg hermed afstå fra yderligere krigsretorik og ønske alle en: God weekend Lars Pedersen Kredsformand

Emner

Målgruppe