Rådgivning Psykologhjælp

Krisehjælp

Psykologisk krisehjælp i Haderslev Kommune
 

Medarbejderne er arbejdspladsens vigtigste ressource overalt i Haderslev Kommune. Derfor er det afgørende, at arbejdspladsen er klar med en effektiv og hurtig indsats, når en medarbejder oplever situationer, der er psykisk og følelsesmæssigt belastende. 


Haderslev Kommune har indgået aftale med Nordisk Krisekorps, som er et firma, der tilbyder psykologisk rådgivning til enkeltpersoner og grupper. Det betyder, at kommunen i kraft af samarbejdsaftalen har adgang til en stab af højt kvalificerede psykologer, som alle er universitetsuddannede. 

Der er mulighed for at rekvirere psykologhjælp til akutte såvel som ikke-akutte hændelser, og som hidtil er det rekvirenten der afholder udgiften. 

Det er altid lederen der rekvirerer psykologhjælpen.

Psykologisk Krisehjælp (akutte hændelser)

Ulykker, fysisk/psykisk vold, røveri eller dødsfald er voldsomme oplevelser, hvor det kan være nyttigt at få professionel hjælp. Psykologisk Krisehjælp er hurtig og tidsbegrænset hjælp fra psykologer, som er specialiseret i kriserådgivning. 

Krisehjælpen fokuserer på at genoprette ressourcerne hos den person, som har haft en voldsom oplevelse, og på at mobilisere støttefunktioner på arbejdspladsen. 

Hjælpen rekvireres ved at ringe til Vagttelefonen 60 11 11 44. Der etableres kontakt til en psykolog, og responstiden er max. 4 timer.

Psykologisk rådgivning (ikke-akutte hændelser)

Psykologisk rådgivning kan omfatte både ansatte. pårørende eller andre, som rekvirenten ønsker at tilbyde hjælpen til. Psykologisk rådgivning omfatter hjælp i forbindelse med psykiske belastninger, hvor der ikke er behov for akut krisehjælp. 

Årsagen til hjælpen kan fx. være belastninger som følge af stress, samarbejdsproblemer, skilsmisse og andre samlivsproblemer, sygdom, misbrug, dødsfald, omstrukturering og fyring.

Psykologisk rådgivning kan tilbydes medarbejdere, som er sygemeldte, samt tilbydes for at forebygge en sygemelding 

Responstid til kontakt til psykolog er max. 12 timer. Første samtale foregår normalt inden for fire dage eller efter nærmere aftale med rekvirent.