Formandens nyhedsbrev 7. feb. 2020

Planlægningen af jubilæumsfesten er ved at gå ind i sin sidste fase. Tilmeldingsfristen udløb i lørdags og de sidste tilmeldinger trillede ind i løbet af mandag. Skulle der stadig komme enkelte eftertilmeldinger vil de blive set på med velvilje. 
Rådgivningsgruppen for de nationale test kom i den forløbne uge med en sjældent enig anbefaling: Skrot de nationale tests og erstat dem med noget bedre. På den baggrund mødes forligskredsen i dag med ministeren. Man kan håbe, at det er for at tage en
beslutning der følger anbefalingerne.
I onsdags var lærerkredsens ledelse til DLF-kongres om en kommende central arbejdstidsaftale. Det var en lukket kongres, der i meget høj grad gik ud på at klæde vores forhandlere på, til de kommende periodeforhandlinger. Selv om medlemmerne kan have en berettiget forventning om at blive holdt orienteret om et emne, der særdeles direkte påvirker arbejdsdagen, så er vi, af hensyn til forhandlernes muligheder, nødt til at holde kortene tæt til kroppen. Det glædelige er at kongressen, efter en skarp og god debat, sendte forhandlerne af sted med et meget klart mandat. Vi er klar til en aftale. Læs mere
på https://www.folkeskolen.dk/1587596/kongres-her-er-seks-maal-som-dlf-gaar-tilarbejdstidsforhandlinger-
med Og så lige et hjertesuk om mailadresse. Fra 1. januar faldt antallet af modtagere af nyhedsbrevet med næsten 200. Årsagen er selvfølgelig at skolekom ikke længere kan bruges som mailadresse. De der læser disse linjer har selvfølgelig ikke et problem. De har modtaget mailen. Men måske kunne vi bede om lidt hjælp til at gøre reklame for
nyhedsbrevet. Hvis nogen har glemt at rette skolekom-adressen kan man sende sin korrekte til 093@dlf.org så kommer man på maillisten igen. Ligeså med adressen i medlemssystemet. Dog med den forskel, at her kan man også selv gå ind og rette sin adresse med Nem-ID. https://medlem.dlf.org/mypage.aspx?
Men man kan altså ikke gå ud fra at hvis den er rettet det ene sted så er den det også det andet. Og det blev så de sidste ord inden vinterferien. Kredskontoret holder vanen tro lukket men læser og besvarer mails og checker telefonsvareren.
God weekend og vinterferie
Lars Pedersen
Kredsformand

Emner

Målgruppe