Formandens nyhedsbrev 13. december 2019

På mandag afslutter OK18- kommissionen sit arbejde og udkommer med en rapport og en række anbefalinger til hvordan arbejdet med lærernes arbejdstid med fordel kan gribes an.
Danmarks lærerforening vil nærlæse og analysere rapporten og anbefalingerne og vurdere hvordan den kan indgå i de kommende periodeforhandlinger undervejs mod OK ´21. Vores forudsætning er stadig helt klart, at senest ved OK´21 har vi igen en central
arbejdstidsaftale som en del af overenskomsten. Det vil være en fordel for alle parter hvis vi allerede ved periodeforhandlingerne, som starter marts 2020, kan begynde og gerne afslutte forhandlingerne om arbejdstid. Derfor vil der i den kommende tid være en del
opmærksomhed om kommisionsrapporten og vi vil i begyndelsen af det nye år inddrage medlemmerne i debatten. I mandags var der regionalt kredsformandsmøde desangående, mandag den 16. december centralt kredsformandsmøde 15. januar holder vi TRkursusdag
24. januar regionalt TR-møde og 5. februar er der ekstraordinær kongres. Arbejdet med at finde en ny skoleche…undskyld, Børn og ungechef - ordførende for skoleområdet, har været i gang i den forløbne uge og fortsætter i næste. Vi har høje forventninger og er indtil videre positive, men kan derudover, i sagens natur ikke sige så
meget. Og så lige kalenderindslaget: Husk generalforsamling og 100-års fest for Haderslev
Lærerkreds den 20. marts 2020 kl. 17.00. Musikken og maden er bestilt.
God weekend
Lars Pedersen
Kredsformand

Emner

Målgruppe