Formandens nyhedsbrev 20. april 2018

De forhandlinger der i disse timer foregår i forligsinstitutionen er, naturligt nok,

udsat for voldsom interesse, men også for en strøm af spin, løgne og i bedste fald

halve sandheder. Jeg vil så nødigt bidrage til forvirringen, så derfor holder jeg mig til

det helt konkrete og objektive:

1. Det er ikke sandt at det er lærerne der blokerer for en samlet forhandlingsløsning.

Vi har ikke taget nogen som gidsler.

2. Musketereden holder. Jeg tilføjer så for egen regning: Det havde den aldrig gjort

hvis det alene havde været lærernes arbejdstid der var knastEN.

I går var den første budgetorientering af byrådet og HovedMED. Det var en

glimrende orientring der viste at der er styr på økonomien. Det kan man ikke være

utilfreds med. Økonomiudvalgets forslag til budget når det kommer til august i vil

indeholde flere og udførligere budgetbemærkninger end vi har været vant til. Det

synes vi er en glimrende ide. Det vil øge medarbejdernes mulighed for at komme

med kvalificerede høringssvar.

Gennemsnitligt ligger Haderslev kommune på linje med nabokommunerne når det

gælder folkeskolen. Det kom endnu engang frem på budgetmødet i går, men det er

et gennemsnit der ikke kan bruges til noget. For det dækker over at forbruget på

almenområdet er langt lavere og forbruget på specialområdet er langt højere end

sammenlignelige kommuner. Det var samme situation sidste år og alligevel er

forskellen stigende. Det er altså en situation der svarer til at stå med den ene fod i

en spand isvand og den anden i kogende vand. Gennemsnitligt er temperaturen fin.

Sluttelig har kredsformanden sagt ja tak til at tale ved et 1. maj-arrangement på

Bispen i Haderslev. Det ændrer ikke en millimeter ved at Danmarks Lærerforening er

en partipolitisk uafhængig fagforening.

God weekend

Lars Pedersen

Emner

Målgruppe