Formandens nyhedsbrev 9. juni 2017

Så er der igen mulighed for at tilmelde sig medlemskonferencer, denne gang i efteråret 2017. Konferencerne foregår på DLF`s kursusejendomme. Alt bortset fra drikkevarer er betalt. Det er fra lørdag kl.11.00 og afsluttende med frokost søndag 12.30.
Din TR har hængt en plakat op på lærerværelset(eller lagt den på intra), hvoraf datoerne fremgår. Der kan maximalt deltage 7 fra samme arbejdsplads. Seneste tilmelding er 19. juni 2017.
DLF afholder Lærertræf i Odense Kongrescenter d. 16. november 2017 fra 9.30 til 16.00.
For DLF-medlemmer koster det kun 400 kr. På www.dlf.org/lærertræf kan man tilmelde sig og læse mere om dagens program. Du skal naturligvis aftale med skolelederen om du kan få lov til at deltage. Lærertræffet er et tilbud om faglig inspiration og kompetenceudvikling.
Vores aktive pensionistfraktion har netop udsendt programmet for 2. halvår 2017.
Sommerferien nærmer sig og de 4 ugers sommerferie er ugerne 27, 28, 29 og 30. Første feriedag er 3. juli og sidste feriedag er 28. juli.
De kolleger, der ikke var ansat i Haderslev Kommune i kalenderåret 2016 og dermed ikke har optjent ferie ved Haderslev kommune, skal være opmærksomme på, hvordan de skal forholde sig. Er du i tvivl så kontakt Haderslev Lærerkreds på 74 53 10 50 eller på 093@dlf.org Og det er vigtigt at få klarhed før ferien. Det er for sent bagefter.
Der er 2 uger med elever tilbage, inden vi kan koncentrere os om planlægningen af næste skoleår. Som sædvanlig vil Haderslev Lærerkreds umiddelbart efter ferien tjekke jeres årsopgørelser og jeres nye opgaveoversigter.
God weekend
Bent Hansen

Emner

Målgruppe