Formandens nyhedsbrev 24. februar 2017

Generalforsamlingen nærmer sig. Den foregår torsdag d. 9. marts i mødesalen på Laurids Skausgade 12, 1. sal. Efterfølgende spisning i kantinen på UC-Syddanmark. Der er tilmeldt 105 medlemmer til spisningen.
På mandag d. 27.2. kl. 12.00 er det sidste frist for at stille forslag til behandling på generalforsamlingen. Forslagene skal sendes til 093@dlf.org
Børn og Familieudvalget bevilgede i tirsdags 6 mio. kr. til indkøb af computere til eleverne, sådan at hver elev i 4.-9. har en computer. Det er dejligt, at eleverne ikke fremover skal deles om computerne. Men som meget andet i Haderslev Kommune, så er det igen en pludselig beslutning og pludselig finder man penge. Det kunne være dejligt, hvis der også pludseligt, og gerne snart, fandtes penge til at nedsætte lærernes undervisningstimetal.
Vi får af og til spørgsmål om seniordage. Så en lille repetition.
Man har ret til 2 seniordage i det kalenderår, du fylder 60
Man har ret til 3 seniordage i det kalenderår man fylder 61
Man har ret til 4 seniordage i det kalenderår man fylder 62 og i årene efter.
Du kan se mere om seniordage på nedenstående link.
/loen-og-vilkaar/senior-og-jubilaeum/seniordage-kommunen
DLF har indgået et samarbejde med Århus Universitetsforlag samt Frie Skolers Lærerforening om en ny bogserie. Serien hedder Pædagogisk rækkevidde og er gratis for alle medlemmer. Du kan se mere på www.dlf.org på – Min side.
Det er lønningsdag på tirsdag og på onsdag går vi ind i den første forårsmåned.
God weekend
Bent Hansen

Emner

Målgruppe