Formandens nyhedsbrev 25. august 2017

DLF gennemfører i den kommende tid en stor spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige erhvervsaktive medlemmer. Undersøgelsen omhandler medlemmernes arbejdsforhold og er en opfølgning på lignende undersøgelser i 13 og i 15. Jeg vil opfordre jer til, hvis det er muligt, at besvare spørgeskemaet. En høj svarprocent giver bedre og mere præcise resultater.
På torsdag d. 31.8. er det lønningsdag og her vil jeg opfordre jer til, at videresende jeres lønsedler til 093@dlf.org
Vi tjekker om lønindplaceringen og tillæg er korrekte og giver jer en tilbagemelding hurtigst muligt.
Næstformand Lars Pedersen har i den forløbne uge været til budgetseminar i Haderslev Kommune. Kommunens økonomiske situation ser for en gang skyld ok ud. Der er et overskud på 32 mio. kr. Man må så håbe, at de bliver brugt til flere varme hænder i skolerne. Der er i den grad et behov for, at niveauet hæves på dette område, så vi kan nærme os sammenlignelige kommuner.
Denne weekend er der mange muligheder, Vojens Høtte, Tønder Festival og på Haderslev Havn ved Street Dome kan du få en svævetur fra toppen af siloen, hen over fjorden og landing på Haderslev strand formedelst 175 kr.
God weekend
Bent Hansen

Emner

Målgruppe